Zinkoxid

Zinkoxid
Generelt
Systematisk navn	Zinkoxid
Andre navne	ZInkhvidt,
Molekylformel	ZnO
Molmasse	81,38 g/mol
Fremtræden	Hvidt krystallinsk pulver
CAS nummer	[1314-13-2]
PubChem	14806
Egenskaber
Massefylde	5,606 g/cm3
Opløselighed	0.0004% (17.8 °C)[1]
Smeltepunkt	1975 (dekomponerer)[2]
Kogepunkt	1975 °C
Struktur
Sikkerhed
NFPA 704
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)

Zinkoxid er en uorganisk forbindelse med den kemiske formel ZnO. ZnO er et hvidt pulver, der er næsten uopløseligt i vand med stuetemperatur, og som bruges som tilsætningsstof i en lang række materialer og produkter, inklusive gummi, plastik, keramik, glass, cement, smøremiddel,^[3] maling, salver, lim, fugemasse, pigmenter, madvarer, batterier, ferritter, brandhæmmende materialer og førstehjælpstape. Selvom stoffet optræder i naturen i mineralet sinkit, så bliver størstedelen af den zinkoxid, der bruges på verdensplan, fremstillet syntetisk.^[4]

ZnO en halvleder fra II-VI halvledergruppen. Halvlederens naturlige doping skyldes vakante områder uden oxygen eller zink er af n-typen.^[5] Denne type halvleder har flere eftertragtede egenskaber som god gennemsigtighed, høj elektronmobilitet, bred båndbreedde og høj stuetemperaturs luminescens. Disse egenskaber er værdifulde i flere nye applikationer som: transparente elektroder i flydende krystalskærme, energibesparende eller termovinduer og elektronik som meget tynd transistorfilm samt lysdioder.

1. ^ www.cdc.gov hentet 7. august 2022
2. ^ Takahashi, Kiyoshi; Yoshikawa, Akihiko; Sandhu, Adarsh (2007). Wide bandgap semiconductors: fundamental properties and modern photonic and electronic devices. Springer. s. 357. ISBN 3-540-47234-7.
3. ^ Hernandezbattez, A; Gonzalez, R; Viesca, J; Fernandez, J; Diazfernandez, J; MacHado, A; Chou, R; Riba, J (2008). "CuO, ZrO2 and ZnO nanoparticles as antiwear additive in oil lubricants". Wear. 265 (3-4): 422. doi:10.1016/j.wear.2007.11.013.
4. ^ Marcel De Liedekerke, "2.3. Zinc Oxide (Zinc White): Pigments, Inorganic, 1" in Ullmann's Encyclopdia of Industrial Chemistry, 2006, Wiley-VCH, Weinheim. doi:10.1002/14356007.a20_243.pub2
5. ^ Özgür, Ü.; Alivov, Ya. I.; Liu, C.; Teke, A.; Reshchikov, M. A.; Doğan, S.; Avrutin, V.; Cho, S.-J.; Morkoç, H. (2005). "A comprehensive review of ZnO materials and devices". Journal of Applied Physics. 98 (4): 041301. Bibcode:2005JAP....98d1301O. doi:10.1063/1.1992666.