Agnostisisme

Agnosticisme (elatiniseerde vörm van et greeksken ἀγνωστικισμός, a-gnōstikismós van oldgryksk ἀγνῶσις, a-gnō̂sis sünder weaten, sünder kennis) is et filosofiske standpunt, dat annamen – in et bysünder teologiske, dy et bestån of neet bestån van ne hougere instanty, byvöärbeald van nen god, betrevvet – ünverklård of neet verklårbår bünt.^[1] Anhangers van et agnosticisme wördt agnostici enöömd.

Agnosticisme is ne werldvisy, dee in et besünder de principiele begrensdheyd van et menskeliken weaten, verstån en begrip benådrükket. De möägelikheyd van et bestån van nen transcendent wean of ne transcedente grundslag wördt neet bestreaden. Agnosticisme is sou wal med teisme as ok med ateisme vereynigbår, ümdat der gelööv in god möägelik is, sölvs woneyr men de möägelikheyd van de seakerheyd van syn bestån teagenspreakt. Net sou is de upvatting, wårin ateistiske vöärstellen wårskynliker bünt as teistiske, med et agnosticisme vereynigbår. De vråge „Geavt et nen god?“ beantwöärdet agnostici dårüm neet med „ja“ of „nee“, mår med „Ik weat et neet“, „Et is neet düdelik“ of „Et is neet beantwöärdbår“.

1. ↑ William L. Rowe: Agnosticism.