Den nederlandske gullalderen

Verdskart av Frederik de Wit frå 1662, framstilt i det leiande forlagshuset for kart og atlas i den gyldne perioden i Nederlanda. Det symboliserer den økonomiske, kulturelle og kunstnariske leiarrolla for landet, som hadde stige fram til å vera ei verdsmakt og sjølv dominerte kartografien.
Kart over Dei sameinte Nederlanda av Johannes Janssonius frå 1658
Filip II rundt 1575.

Den nederlandske gullalderen var ein epoke i nederlandsk historie med økonomisk og kulturell bløming som hende på 1600-talet etter at i Republikken av Dei sju sameinte provinsane blei skipa i 1581.

Han oppstod av Utrechtunionen, som var forløparen for ei leiande verdsmakt og handelsnasjon, medan resten av Europa opplevde ein stagnasjon eller til og med tilbakegang fram til ca. 1750. Religionsfridommen som rådde i Nederlanda trekte til seg mange menneske frå statar der dei var forfølgde på grunn av trua si. Dei flykta til denne unge republikken som villig tok imot dei. Forfattarar og lærde kom for å kunna skriva og undervisa fritt. Med grunnlegginga av Universiteit Leiden og utviklinga av ånds- og naturvitskapar blei landet eit betydeleg kunnskapssenter.

Nemninga gullalder eller gyllen tidsalder blir særleg brukt om ei hittil ukjend bløming av kultur og målarkunst. Ofte innskrenkar omgrepet seg til dei mange meisterverke innan målarkunsten på 1600-talet.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne